Inden lyset frembryd, tog moren over til Rene Dif. Brasede ind i huset og stak en vantpind op i hovedet på ham, og sagde spyt ud. Dif kastede et blik på vantpinden og svarede nej. Ikke før han vidste, hvad hun skulle bruge den til, ”du har en datter” lød det, så spyt gentog hun, denne gang med en alvorlig stemme. Rene spyttede, og moren farede ud af døren og kørte direkte på hospitalet. Der ventede hun i ca. 4 timer og fandt ud af, at Dif var den biologiske far.
Hun måtte så hjem til hendes mand med den kedelige nyhed, Undervejs var der pludselig en der kørte op i røven på hende. En ung knægt stiger ud, han begyndte at råbe, og kom over imod hende med en truende adfærd, hun blev så bange at hun hoppede ind i bilen igen, og låste døren. Der kom to forbipasserende over til bilen. De spurgte, om hun havde det ok. Så stig hun ud igen, og de fik hurtig afklaret skaden, og så kørte hun videre hjem, for nu var det datteren det handlede om.
Hun stod foran døren derhjemme og turde ikke rigtig at gå ind. Hun kiggede igennem køkken vinduet, og der kunne hun se, at faren stod og var i gang med at forberede frokosten. Hun tog fat i det frosne håndtag, og åbnede døren. Der blev, hun ramt af en bølge af varm luft. Inden hun havde set sig om, stod faren foran hende og spurgte, hvor hun var taget hen så tidligt, og hvorfor hendes mobil var slukket. Hun kiggede ham dybt i øjnene, og sagde, der er noget meget vigtigere, vi to skal snak om. Det kan ikke være vigtigere end du fortæller, hvad du har lavt indtil nu, jo svarede hun. De gik begge ind i stuen, hun tog hånden ned i tasken, og tog et stykke papir frem. Den blev åbnet og lukket ligeså hurtig igen, og sat ned i tasken. Faren fattede ikke hvad der skete, han spurgte, hvad er det for noget papir?
Moren tog det op igen, og viste det til ham. Han begyndte at læse brevet, og moren kunne se, hvordan han blev mere og mere rød i hoved, jo længere han kom ned i brevet. Pludselig kastede han sig tilbage i sofaen, og tog begge hænder over hovedet. Der kom pludselig et råb så højt, at hun troede at det var slut med hende. Hun tænkte kun det værste i det øjeblik. Han rejste sig op, kiggede hende i øjne og sagde,” alle de år, også havde du bare skjult det for mig”, hun prøvede at sige noget, men han afbrød hende, og råbte bare ”hold kæft din idiot”.
Han gik op på datterens værelse, der sad hun og legede med to af hendes veninder, han fik hende med op på loftet, og der sagde han, ”hører her lille skat, jeg bliver nød til at rejse nu. Jeg er ikke din rigtig far, men du skal altid huske, at du altid ville være min lille skat, og at jeg elsker dig mere end noget andet her på jorden” datteren forstod ikke noget af det der lige var sket, og begyndte at græde. I det moren var på vej op, skvatter faren ned af trapperne, og lander ovenpå moren, han slog hoved så hårdt, at han ikke var i stand til at rejse sig op igen og var bevidstløs. Moren skyndte sig ned i stuen, for at finde deres mobil, så hun kunne tilkalde en ambulance. Da ambulancen ankom, var der en akutlæge bil med. Moren fortalte dem, at han ligger oppe på loftet, de to Falck redder tog en masse tasker med sig. Moren stod nede i stuen og ventede på en rektion fra lægen. De 15 min som lægen brugte, føltes som en evighed for moren. Så kom lægen enlig ned, men han bad moren sætte sig ned. Hun blev helt urolig, og spurgte med en hylende stemme ”hvad sker der? Hvorfor har i ikke min mand med ned?” Lægen sagde, ”Vi må desværre konstatere at din mand er død på stedet. Han har brækket sig, og det har været skyld i, at hans luftveje blev stoppet”.
